Øget sikkerhed under vejarbejde
TMA står for ‘Truck Mounted Attenuator’, hvilket betyder lastvognsmonteret stødpude. Når der arbejdes på vejene rundt om i landet, øger TMA’er sikkerheden for såvel bilister, som personalet der udfører arbejdet.
Princippet er enkelt. En TMA parkeres før arbejdsområdet på vejen. TMA’en er forsynet med korrekte advarselsblink og -tavler, men hvis en uopmærksom bilist alligevel skulle påkøre stødpuden absorberer den sammenstødet.
Det er i dag påbudt ved lov at benytte TMA’er når der arbejdes på motorvejen, da de beviseligt redder liv og beskytter mod alvorlige personskader.
Hvis en bil påkører en TMA med 100 km/t, bringer stødpuden bilen til standsning på max 7 meter. Stødpuden er konstrueret, så den ikke blot bringer en bil til standsning, men også beskytter føreren.
Se de forskellige modeller herunder, og kontakt os for nærmere rådgivning.